Privatlivspolitik
Sidst opdateret: 27. oktober 2026
Denne politik beskriver, hvordan Camly (camly.tv / camly.dk) behandler dine personoplysninger, når du bruger platformen. Camly er kun for personer over 18 år.
1. Dataansvarlig
Camly er dataansvarlig for behandlingen af dine personoplysninger på platformen. Du kan kontakte os via kontaktsiden.
2. Hvilke oplysninger vi behandler
Vi behandler følgende kategorier af oplysninger:
- Kontooplysninger: e-mailadresse (bruges til login med engangskode), brugernavn, fødselsdato, land og eventuelt profilbillede.
- Betalingsrelaterede oplysninger: din møntsaldo, køb af mønter, videokøb og drikkepenge.
- Indhold: livestreams, optagelser, udgivne videoer, chatbeskeder og profilindhold.
- Tekniske oplysninger: IP-adresse, enheds- og browseroplysninger samt logdata, der er nødvendige for drift og sikkerhed.
- Henvendelser: e-mailadresse, emne og besked, når du kontakter os via kontaktformularen — slettes automatisk senest 12 måneder efter modtagelsen.
- Moderations- og aftaledata: afgørelser om indhold og konti (fx godkendelse/afvisning af videoer og sanktioner) samt din accept af streamer-aftalen (version og tidspunkt).
3. Formål og retsgrundlag
Vi behandler dine oplysninger til følgende formål:
- Levering af tjenesten (aftale, GDPR art. 6, stk. 1, litra b): login, streaming, køb og adgang til indhold.
- Drift og sikkerhed (legitim interesse, litra f): fejlfinding, misbrugsbekæmpelse og beskyttelse af platformen og dens brugere.
- Overholdelse af lovkrav (retlig forpligtelse, litra c): bogføring og besvarelse af lovlige myndighedshenvendelser.
4. Databehandlere og tredjeparter
Vi bruger et mindre antal leverandører til at drive platformen. De behandler kun oplysninger på vores vegne og efter vores instruks:
- Auth0 (Okta) — login og kontosikkerhed.
- LiveKit — livestreaming og optagelse af streams.
- Cloudflare — lagring af optagelser og videoer samt netværkssikkerhed.
- SpacetimeDB (Clockwork Labs) — platformens database.
- Cloudinary — lagring af profil- og miniaturebilleder.
- Resend — udsendelse af e-mails (login-koder og notifikationer).
- Sentry (Functional Software, Inc., data i EU) — fejlrapporter, når noget går galt på siden. Uden navn, e-mail, IP-adresse eller cookies.
- Google — support-postkasse til besvarelse af henvendelser.
- Offentliggøres inden lancering — betalingsbehandling ved køb af mønter.
- Offentliggøres inden lancering — identitets- og aldersverifikation.
5. Opbevaring og sletning
Vi opbevarer kun oplysninger, så længe det er nødvendigt:
- Stream-optagelser, der ikke udgives eller gemmes af streameren, slettes automatisk efter 7 dage. Der optages kun streamerens eget kamera- og lydfeed — seere, der deltager med kamera eller mikrofon i private streams, indgår ikke i optagelser.
- Kontooplysninger opbevares, så længe din konto eksisterer, og slettes ved kontosletning, medmindre lovgivning kræver længere opbevaring (fx bogføringsloven).
- Udbetalingsdata og -kvitteringer opbevares efter bogføringsreglerne, også efter kontosletning.
- Chat- og drikkepengehistorik for en livestream gemmes, mens streamen er i gang, så seere, der kommer til senere, kan se den — og slettes automatisk, når streamen slutter. Chatbeskeder kan desuden slettes af streameren eller ved moderation. Uafhængigt af det gemmes alle chatbeskeder (afsender, stream, tidspunkt og tekst) i et privat arkiv til moderation og sikkerhed, som kun administratorer har adgang til, og slettes automatisk efter 12 måneder — også hvis kontoen slettes inden da.
- Har en konto været suspenderet eller udelukket, gemmer vi oplysningen om det efter kontosletning, så en ny konto ikke kan bruges til at omgå det.
- Efter kontosletning beholder vi kun det, der dokumenterer samtykke: streamerens accept af streameraftalen (version og tidspunkt), henvisningen til identitetsverifikationen (sagsnummer og resultat — ikke selve dokumenterne) og medvirkendes godkendelser i platformen. Vi gemmer dem, så længe de kan være nødvendige for at fastlægge, gøre gældende eller forsvare retskrav og for at dokumentere samtykke over for betalingspartnere — som minimum i den periode, streameraftalens dokumentationspligt gælder (GDPR art. 17, stk. 3, litra e). Selve ID-dokumenterne opbevares hos udbyderen af identitetsverifikationen.
6. Dine rettigheder
Efter databeskyttelsesforordningen (GDPR) har du ret til:
- Indsigt i de oplysninger, vi behandler om dig.
- Berigtigelse af urigtige oplysninger.
- Sletning (retten til at blive glemt).
- Begrænsning af og indsigelse mod behandling.
- Dataportabilitet.
- At klage til databeskyttelsesmyndigheden i dit bopælsland.
Du bruger dine rettigheder ved at skrive til os via kontaktsiden eller på support@camly.dk. Vi svarer inden for en måned og kan bede dig bekræfte, at henvendelsen kommer fra dig.
Ønsker du din konto slettet, sletter vi den sammen med din profil, dine billeder, videoer og optagelser og dit login. Det, der skal opbevares efter afsnittet om opbevaring og sletning, beholder vi kun så længe, det kræves.
7. Cookies og lokal lagring
Camly bruger kun teknisk nødvendig lokal lagring i din browser — fx til at holde dig logget ind og huske dine indstillinger (sprog og valuta). Vi bruger ikke tracking- eller marketingcookies.
Til at forbedre platformen bruger vi besøgsstatistik fra Umami (Umami Cloud), som Umami Software, Inc. driver for os som databehandler. Den sætter ingen cookies, opbygger ingen profil af dig og registrerer kun samlede tal: hvilke sider der besøges, hvor besøgende kommer fra (fx et link eller en søgemaskine), enhedstype og land, samt hvor mange der gennemfører fx oprettelse. Respekterer din browser "Do Not Track", registreres intet. Umami bruger kun data til at levere statistikken til os, og data deles ikke med andre.
8. Ændringer af denne politik
Vi kan opdatere denne politik. Væsentlige ændringer varsles på platformen eller pr. e-mail, inden de træder i kraft.